I vores delikatesseafdeling finder du lidt af hvert – både det hjemmelavede og det nøje udvalgte. Vi elsker at gå på udkig efter lækre, spændende og inspirerende varer. Derudover elsker vi selv at lave de ting fra bunden, hvor vi mener, vi kan tilføre – udover kærlighed – masser af smag og kvalitet.
Krogmodnet oksekød
Vores krogmodningskab står i spisehuset, hvor vi har et udvalgt af forskellige udskæringer af kalv og okse. Her kan du kan følge med i, hvilke stykker kød der er færdigmodnet og klar til udskæring.
Fortæl os, hvor stor en steak, du drømmer om – og vi skærer den i den ønskede størrelse.
Du kan enten tage den med hjem til aftensmaden eller måske weekendmenuen, eller du kan lade os stege den for dig og så nyde den i spisehuset med noget tilbehør, vi sammen finder.
Sult Slagter
Vi laver alverdens lækkerier ude i vores slagterkrog. Gå på udkig i delikatesse køleskabet. Her kan der blandt andet være rullepølse (som du også finder på vores håndmadder), grillpølser, frankfurtere, hamburgerryg og grillben.
Senere på året venter både julesylte og -medister …
Delikatessehylderne
Indholdet her er dynamisk, og der er altid plads til flere cool og spændende (rå)varer samt smagsoplevelser. Så giv endelig et bip, hvis du har et godt bud eller anbefaling hertil.